Gå til hovedindhold

Mandefestival

Onsdag d. 12. juni kl. 12.00 - 18.00

  • Læs op

Indhold

    Vær med til en hyggelig dag på Folkestedet, hvor vi hylder manden. Til at hjælpe os har vi Anders Lund Madsen som dagens konferencier.

    Herlighederne foregår på Folkestedet kl. 12-18. Du er selvfølgelig velkommen til at tage din kone, søster, veninde eller datter med under armen.

    Arrangementet er gratis.

    Se det foreløbige program herunder. Opdateres løbende.

    PROGRAM (på scenen)

    12.00    Velkommen v. rådmand Christian Budde

    12.10    “Mandefest” - oplæg v. Anders Lund Madsen

    12.45    Musik: Værkstedsbandet

    13.30    “Tanketæsk - en meget mandig vej ud af vandviddet” - oplæg v. Daniel Ortved

    14.15    Musik: Ronkedorkoret

    15.00    “Du skal leve længe, mand” - oplæg v. læge  Michael Schriver

    16.30    Daniel og Mandopolet

    Hør Anders Lund Madsen, Tobias Møller Sørensen (sundhedsmedarbejder hos Folkesundhed Aarhus),

    Jan Schouby (fra Aarhus Stifttidende) og Daniel Ortved diskutere mande-dilemmaer.

    Gå på opdagelse

    Foruden programmet på scenen, kan du gå på opdagelse både inde og ude på Folkestedet.

    Besøg sundhedsrummet kl. 12-15

    Få en snak om din egen sundhed og hvilke muligheder der er for dig. Du kan også få taget forskellige helbredsmålinger. Du kan fx møde: Gigtforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Folkesundhed Aarhus.

    Besøg fællesskabsrummet kl. 12-15

    Hør om de mange tilbud til mænd, der findes i Aarhus kommune. Du kan fx møde: Fodbold for hjertet, Hemmingway club, Netværket 58+, Mandecentret Østjylland, Folkestedets venner, Genlyd, Værkstedet og Folkenetværket.

    Udenfor

    Tag en tur på åen i kano eller et spil krolf på banen ved Folkestedet.

    13.00 Udetræning på plænen v. Folkenetværket (30 min.)

    16.00 Naturtræning for mænd v. DGI og Gigtforeningen (30 min.)

    Mad og drikke

    I Folkestedets café kan du købe kaffe, boller og kage.

    Slagter Stjernholm byder på gourmet-hotdogs i pølsevognen udenfor.

    Gratis alkoholfri ølsmagning med Væskebalancen.

     

    Festivalen afvikles i anledning af Men's Health Week, som er en anledning der hvert år i uge 24 sætter fokus på mænds sundhed.

    Sidst opdateret: 2. maj 2024