Kom til foredrag med Katrine Quorning, og hør hende destillere den danske alkoholkultur. Hun blander den op med en sjat sund skepsis og krads kritik. Vi ser også nærmere på, hvilke permanente rødvinspletter et stort alkoholindtag sætter på samfundet, klimaet og på vores sundhed.

Sidste ingrediens i dette foredrag er en række råd til, hvordan du kan skære ned på dit forbrug og få et mere reflekteret forhold til alkohol.
Alt sammen serveres med humor og sjove illustrationer, der får indholdet til at glide lettere ned.

Pris: kr. 75,-
Køb din billet HER

Arrangeret af Folkestedets Venner i samarbejde med Folkesundhed Aarhus. Både før og efter foredraget kan du tale med sundhedsmedarbejdere fra Folkesundhed Aarhus om alkoholvaner, hvid januar eller andre alkoholrelaterede spørgsmål. Du kan også høre om de gratis sundhedstilbud, de tilbyder, fx samtaler om alkohol.
Foredraget er en del af hvid januar kampagnen.