Gå til hovedindhold
Folkestedets Venner
Festuge 2026
FESTUGE 2026

Akseleratos - Slingre ned ad Grundtvigsgade

Kom med til en stemningsfuld musikalsk aften, hvor Grundtvigs sange møder danske klassikere af bl.a. Poul Krebs, Kim Larsen og Peter A.G. Nielsen. Akselerators byder på fortællinger, fællessang og velkendte toner, der binder fortid og nutid sammen.

Grundtvig er vort lands mest betydningsfulde sangskriver med flest sange repræsenteret ibåde Salmebogen og Højskolesangbogen, og hans tanker om fællesskab og livsduelighe har stor indflydelse på nutidig dansk sangskrivning.

Vi vil i ord & toner drage paralleller mellem indholdet i hans sange, skrevet for mere end 150 år
siden, og tilsvarende virkemidler i sange af f.eks. Peter A.G. Nielsen, Carl Emil Petersen, Poul
Krebs, Kim Larsen, C.V. Jørgensen m.ß.

Som højskolelærer i mere end 30 år har Aksel Nørgaard haft Grundtvigs tanker som en del af
hverdagen, så derfor er der plads til masser af anekdoter & causeringer imellem de skønne
numre, hvoraf en del tilbydes som fællessange i et omdelt sanghæfte.

The Akselerators startede i 80 ́erne som et lærerorkester på Idrætshøjskolen i Aarhus,
oprindelig navngivet af stifteren Poul Krebs som ”Aksel & The Hooligans”. Det blev en tid Mr.
Krebs ́ fritidsband, og han sætter fortsat sit præg på sætlisterne.

Aksel Nørgaard indtager nu rollen, som den centrale skikkelse i orkestret, hvor han både
fungerer som storyteller og forsanger og spiller saxofon og guitar. Han bakkes op af Steen
Okbo på trommer/cajón og kor, Claus Michael Sørensen på leadguitar og Jan Eskildsen på
bas og kor.

Find musik og meget mere på Facebook – søg efter AKSELERATORS.
Kontakt: Aksel Nørgaard, mobil: 20 62 98 17 / mail: anoergaard1950@gmail.com

Fællesspisning kl. 18.00: Svinemørbrad med champignonsovs, kartofler og grøn salat.
Ved allergener kontakt caféen på tlf. 20 94 41 03.

Sidst opdateret: 6. juli 2026