Gå til hovedindhold

Projekter

Læs mere om hvilke projekter, der er tilknyttet Folkestedet

  • Læs op

Indhold

    I Netværket 58+ kan du som borger i aldersgruppen 58+ år og opefter møde ligesindede, få inspiration og vejledning samt glæde af forskellige tilbud og indsigt i de mange muligheder, som Aarhus tilbyder.

    Netværket 58+ tilbyder bl.a.:

    Netværksmøder:
    Ca. hver måned inviterer vi til netværksmøde med fokus på netværksskabelse, dialog og inspirationsture til muligheder i Aarhus samt mulighed for at møde vores seniorvejledere.

    Seniorvejledning: 
    Vi tilbyder seniorvejledning med vores dygtige frivillige seniorvejledere i form af personlig vejledning eller gruppevejledning med 4-5 andre deltagere. 

    Netværksmøder for medarbejdere i virksomheder: 
    Vi tilbyder facilitering af netværksmøder med fokus på arbejdsglæde de sidste år på arbejdsmarkedet og den gode overgang til pension. 

    Interessenetværk og fællesskaber: 
    Deltagelse i og udvikling af interessenetværk og fællesskaber ex. byvandringer, kultur, etc. Her kan du som borger selv byde ind, hvis du kunne tænke dig at udvikle et interessenetværk med andre 58+´er. 

    Samarbejde med andre netværk, frivillige organisationer og tilbud i kommunen: 
    Har du selv et godt fællesskab, netværk, en forening, frivilligorganisation eller lignende for 58+ borgere, vil vi gerne samarbejde. På den måde kan vi oplyse om at I er der samt brobygge til jer igennem vores seniorvejledere eller komme på et inspirationsbesøg med borgere fra Netværket 58+.

    Læs meget mere om alt dette på Netværket 58+´s hjemmeside

    For os handler det om at bringe sine kvaliteter, interesser og ressourcer i spil og vigtigst af alt: At give rum og mulighed for at skabe relationer og deltage i sjove og spændende aktiviteter.

    I Værdibørsen tilbyder vi en lang række hold, events og temadage, som du kan deltage i, og alle aktiviteter er gratis eller næsten gratis. Du kan for eksempel møde nye mennesker på Café Mødestedet, gå til sammenspil og synge eller spille musik sammen med andre eller du kan tage dit strikketøj under armen og være med på strikkeholdet og meget mere.

    Hvis du har en interesse, som du gerne vil dele med andre, kan du selv stå for et hold eller et enkeltstående event. Alle kan blive frivillige i Værdibørsen, og hvis det lyder som noget for dig, så er du velkommen til at kontakte os på e-mail: vaerdi@mso.aarhus.dk  eller på tlf.: 41 85 94 34, så hjælper vi dig videre.

    Du kan læse mere om Værdibørsen på vores hjemmeside eller Facebook.

    Fririm Aarhus er et samarbejdsspor på tværs af Aarhus Kommune og civilsamfund om ungetrivsel og mental sundhed, hvor vi sammen med unge skaber præstationsfrie fællesskaber og frirum i deres hverdag.

    Det handler om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt (ABC for mental sundhed). Og netop det at understøtte og hjælpe flere unge ind i aktive, meningsfulde fællesskaber afspejler prioriteringen i de udvalgte samarbejdsspor under den fælles ’Ungepakke’, som er finansieret af midler fra Aarhus Kommunes Budgetforlig 2023-2026 med det formål at modvirke mistrivsel (primært) blandt de 15-25-årige unge.

    Læs mere på Frirum Aarhus hjemmeside 

    Sidst opdateret: 23. august 2024